Hurtigrutens historie
Livsnerven langs kysten siden 1893
Det hele startede med de rige fiskeforekomster langs Norges kyst. Med et kystlandskab, der bestod af farlige rev, en mængde øer og snævre vige, var det vigtigt at finde en sikker og tryg handelsrute mellem det sydlige og det nordlige Norge.
1893
Den første rejse med Hurtigruten starter i Trondheim med kurs mod Hammerfest via 11 havne.
1898
Hurtigrutens rutenet udvides sydover til at omfatte Bergen med tre afgange om ugen.
1908
Kirkenes bliver den nordligste omdrejningshavn for Hurtigruten.
1925
Hurtigrutens første skib med indlagt vand i alle kahytter.
1936
Daglige afgange fra Bergen starter. Mere end 230.000 passagerer sejler årligt med Hurtigrutens skibe.
1937
Hurtigruten udstyrer alle skibene med sonar, en elektronisk logbog og en radiosporingssender.
1939-1945
Halvdelen af Hurtigrutens flåde bliver ødelagt, og i alt 700 passagerer omkommer under anden verdenskrig.
1952
Syv nye skibe er kommet til siden 1949. Hele den genopbyggede flåde har nu moderne dieselmotorer.
1982
Efterhånden som passagertallet falder, fokuserer Hurtigruten på fragt. Det første skib med sideluge for enkel lastning og losning føjes til flåden.
1993
En ny æra begynder med lanceringen af de moderne skibe MS Kong Harald og MS Richard With. Moderniseringen af Hurtigrutens flåde vil resultere i 10 nye skibe inden udgangen af 2007.
2002
Den 30. maj udnævner den norske regering MS Lofoten til historisk nationalmonument. To nye skibe, MS Trollfjord og MS Finnmarken, søsættes. MS Nordnorge lægger ud på sit første togt til Chile og Antarktis!
2003
Det nye skib MS Midnatsol bliver døbt i Hamburg.
2005
De traditionelle skibe MS Nordstjernen og MS Lofoten begynder at sejle de såkaldte klassiske ruter i Norge om vinteren sammen med Hurtigrutens mere moderne skibe.
2006
MS Nordstjernen fylder 50 år. Hurtigrutens selskaber OVDS og TFDS fusionerer og danner Hurtigruten ASA. Fra midten af marts er MS Finnmarken det første af Hurtigrutens skibe, der sejler med selskabets nye mærke malet på skorstenen. Hurtigruten ASA har nu en flåde på 13 skibe.
2007
I maj sættes det nye ekspeditionsskib MS Fram i rutefart - på det tidspunkt er det det mest moderne fartøj af sin art. Hurtigruten starter igen med sejladser til Grønland.
2010
MS Fram starter sejladser til Spitsbergen.