Ønsker du nyheder og tilbud direkte til din e-mail?
Tilmeld dig her!
| Hemsedal - Toppen på flere planer |
|---|
Hemsedal har Vinternorges højest beliggende alpine piste. Nemlig på toppen Totten 1450 m.o.h. Bemærk at den "grønne skiløber" også kan få fornøjelsen af Hemsedals helt sublime udsigt til de spidse, hvide toppe. Hemsedal kaldes og er Skandinaviens Alper, og i tilgift er Hemsedal ét af Nordens mest snesikre skirejsemål. Boligerne har generelt en meget høj kvalitet hvad enten det er hytte eller lejlighed.
| Gå direkte til oversigt over boliger i Hemsedal |
Tip: I uge 7 kører bussen Vinterekspressen fra København-Hemsedal
Du kan læs Hemsedals vinterguide 2011/2012 her
| Alpint og snowboard |
|---|
Meget, meget stor variation i nedfarter, også til børn i Hemsedal. Super off-pist og hele 5 terrænparker til snowboard og anden sjov, sandsynligvis Europas bedste... nu vi er i gang! Hemsedal har både proffe - og begynder udfordringer i kombination med winterwonder-land.
Check også Fakta Alpin inkl. liftkortpriser, skiskole, skileje mm.
| Langrend |
|---|
I alt 210 km. 130 km maskinpræparede løjper i dal- og skovterræn i og omkring Hemsedal. 80 km mærkede højfjeldsløjper, præpareres efter behov efter uge 6. Fra Hemsedal Hytte- og Feriepark er der 15 min på ski til Gravsettløjperne: lette rundture med vanskeligere alternativer, f.eks. op til 1000 m.o.h. Turlængder 2-33 km. Gravsettløjperne har 5 km lysspor. Fra Skarsnuten Fjellandsby og Veslestølen ca. 1 km til til højfjeldsløjperne ved Holdeskaret og Systerskaret.
Check også Fakta langrend
| Børn |
|---|
Hemsedals familie- og børneområde er et stort, veltilrettelagt børneområde med lifte, rullebånd, kælkebakke, hop, rails, grillområde og meget mere. Hele området er ialt 70.000 m2. Det nybyggede Gaupelandet med aktiviter og dyrevenner tilbyder kombiaktiviteter som f.eks. skiskole & børnehave. Børnehaven "Revehiet" er fra 3 måneder, hvilket er helt unikt for Hemsedal. Der er daglig åbent fra kl. 09.00 og kører efter først til mølle princippet. Mulighed for (gratis) indendørs aktiviteter hvis kulden bider i de små næser i Hemsedal, hvor forældrene kan tage deres børn med ind og f.eks. tegne lidt.
| Aktiviteter |
|---|
Heftige aktiviteter som isklatring, topture, paragliding, sneskredsture og meget mere bydes der også på i Hemsedal. Er I mere til kaneture og hundeslæde i den flotte natur kan I selvfølgelig også nyde dette. Af indendørs aktiviteter i Hemsedal er der f.eks. aktivitetscenteret Experten Sportsbar, som ligger i Hemsedal Fjelllandsby i bunden af anlægget. Her er bowling, billard, dart m.m.
| Mad & drikke |
|---|
Hemsedal centrum har mange caféer, restauranter m.m. Både restauranterne ved Alpin Lodge (skicentreret) og Skarsnuten Hotell serverer god mad. Livlig afterski i weekenderne. I selve alpinanlægget er der flere cafeterier, og lokale kulinariske oplevelser fås på Fossheim Hotel (lørdage, book i forvejen) eller raclette aften på Fausko.
| Indkøb |
|---|
Hemsedal har flere supermarkeder med et stort udvalg. I finder både SPAR, Kiwi, Ica og Coop.