Skeikampen – Skiferie med det hele og lidt mere.

Skeikampen i Lillehammer er et mindre, familievenligt sted i de norske fjelde. Helt perfekt til en skiferie med familiens mindste. Skeikampen ligger blot tre timer nord for Oslo, og 45 minutter fra Lillehammers centrum. Meget populært hos mange af vores børnefamilier til familiens første skiferier. Vi har ofte populære Familiefjeldpakker, som er meget favorable. Selv om Skeikampen er perfekt til familier med helt små børn, så vender mange familier tilbage igen og igen på familiens årlige skiferie.
Check boliger og ophold i Skeikampen

Skeikampen skiområde i Gudbrandsdalen ligger flot mellem Jotunheimen og Rondane. Den første skigæst ankom til området i 1895. Siden er der sket ikke så lidt og mange familier har stedet som favorit. Området er top opdateret og har samtidig den hyggelige, attraktive ”Far til fire-stemning”. Skeikampen har et tørt klima, perfekt for den ultimate skioplevelse, under normale forhold med meget sne fra november til maj.

Alpint og snowboard

11 skilifter og 17 nedfarter gør, at Skeikampen er et trygt og sjovt sted som hele familien kan nyde. Skeikampen tilbyder også et separat børneområde med lift, kælkebaner, skøjtebane, igloer og hytter - alt på et sted, så børnene kan være trygge. Alpintcenteret på Skeikampen har også et eget snowboard område, som byder på forskellige udfordrende muligheder for både unge og gamle. Virkelig godt familieanlæg med et passende mål af forskellige sværhedsgrader. 1 terrænpark.
Check også Fakta Alpin i Skeikampen


Langrend

Langrend her er i en liga for sig selv. Vælg en skovtur med elgspor og fuglesang eller en højfjeldstur med udsigt til de omgivende flotte toppe. Kilometer- og kondimæssigt kan I virkelig strække ud: Godt 200 præparerede spor i ca. 1000 meters højde med en god varierende sværhedsgrad.
Check også Fakta Langrend i Skeikampen

Børn

Det store børneområde ligger beskyttet, har rullebånd (gode til at træne balance), kælkebakker m.m. Hyggelige grillpladser til familien.


Aktiviteter

Go-cart-kælk, kanefart, snesko, skøjtebane, hundeslæde, svømmebassin. Husk: den søde Skei Fjell-kirke ligger idyllisk imellem alpinbakker og langrendsspor. Fjeldhotell med a la carte menu. 4 caféer.